Arbejdslørdag d. 15/9-07

På anden arbejdslørdag i 2007 skulle der laves lidt havearbejde og et træ skulle fjernes. Derudover blev den i høj grad brugt på at male alt det, der manglede fra første arbejdslørdag. Der var rigtig gang i penslerne og med et fremmøde på 12 deltagere fra 7 lejligheder gik arbejdet hurtigt, så man næsten var færdige inden middagsmaden. Det var dog fint, da folk så havde tid til at gøre klar til grillfesten senere på aftenen.