Arbejdslørdag d. 12/5-07

Første arbejdslørdag 2007 lykkedes det at arrangere inden sommerferieperioden og såldes kan vi nu se frem til en sommer med en flot have og omgivelser, for der var gang i den. Vi var i alt 13 beboere fra 10 lejligheder, så vi nåede næsten alt vi havde sat os for, der var: Der skulle males skure, males puds og males bænke. Cykelskurene skulle smøres og det samme skulle de nye vinduer, der også skulle have silicone. Endeligt var der selvfølgelig også en del havearbejde at gøre. Skurene stråler virkelig nu - det er utroligt hvad en omgang maling kan gøre. Ufatteligt er det også, at det kan blive ved med at trække op til uvejr, når vi er ved at være færdige, men vejret holdt sig dog indtil vi sluttede af og ellers var det i hvert fald ikke til at klage over!